På Sydfyn har vi en helt særlig, dybtfølt kærlighed til Kai Nielsen. Måske fordi hans kvindesyn passer så godt på kvinderne på Fyn; moderlige, smukke, frodige, klassiske. Både Svendborg og Faaborg er værd at gå på jagt efter Kai Nielsen i. Selvfølgelig på de lokale kunstmuseer; Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst og SAK Kunstbygning; men også rundt i byerne.
Kai Nielsen blev født i Svendborg i 1882 som en af flere sønner af et urmagerpar. Hans fødehjem eksisterer ikke længere; det blev revet ned i forbindelse med en fritlægning af Sct. Nicolai Kirke. Barndomshjemmet lå i Gerritsgade 9. Kai Nielsen kom i lære som maler på Teknisk Skole i Svendborg. På skolen underviste Edvard Erichsen, som siden modellerede Den Lille Havfrue. Edvard Erichsen var den gang også modellør på en fabrik. Han underviste eleverne på Teknisk Skole i modellering. I 1912 blev Kai Nielsen uddannet fra Kunstakademiet i København og rejste året efter til Paris for at studere både moderne og ældre kunst.
Han forblev livet igennem tro mod den klassiske tradition. Han var stærkt inspireret af græsk mytologi; heriblandt Ovids metamorfoser fra det 1. århundrede efter vor tidsregning. Men også de bibelske tekster og den nordiske mytologi lå ham nært.
Kai Nielsen står bla. bag Vandmoderen, der står i Glyptotekets vinterhave, den pompøse statue af konservesfabrikant Mads Rasmussen, som er skabt direkte til Kuppelsalen på museet i tæt dialog med Carl Petersen, museets arkitekt, den yndige Marmorpigen og selvfølgelig Ymerbrønden på Torvet (originalen i sandsten står på museet). Ymerbrønden fra 1913 er inspireret af myten om Ymer, urjætten fra skabelsesmytologien i både Vølvens Spådom og Snorres Edda. Ymer opstår af mødet mellem varme og kulde og koen Audhumbla lader ham die ved sit yver. Ymer bliver siden stamfader rimtursernes jætteslægt, som skabes i Ymers armhuler og ved at hans ben avler med hinanden.
Kai Nielsen var medlem af Kunstnernes Efterårsudstilling og Den Frie Udstilling.
