Selvom han aldrig fik en finere titel end overmaler, var Nils Thorsson 1898-1975 Aluminias kunstneriske leder i mere end 30 år (fra 1932-1969). Det var en turbulent periode for både den gamle, hæderkronede porcelænsfabrik Den Kongelige Porcelænsfabrik og for fajancefabrikken Aluminia, der begge måtte genopfinde sig selv for at følge med tiden i midten af 1900tallet.
Men det var også samtidig mødestedet for en række af tidens største keramikere. Nils Thorsson havde æren af at arbejde sammen med bla. Patrick Nordström 1870-1929, der i 1912 blev kaldt til DKP for at starte en stentøjsafdeling op, og med Christian Joachim 1870-1943, der var kunstnerisk direktør for DKP fra 1922-33. Begge havde en passion for stentøj og særligt Patrick Nordström fik stor betydning for Nils Thorsson. Nils Thorsson fik lov at anvende Patrick Nordströms selvopfundne glasurer, om end der gik mange år, inden han fik lov til at lure Nordström opskrifterne af.
Nils Thorsson var en af de vigtigste skikkelser i den danske efterkrigstids keramiske tradition. Gennem en generation stod Nils Thorsson bag en række fajancestel og kunstfajance, der alle mere eller mindre var med til at sikre Aluminias overlevelse. Han stod bag Solberg (1930erne), Marselis (1950erne) og ikke mindst Tenera (1960erne) og Baca (1964-), som i virkeligheden var resultatet af nogle fejlslagne glasurforsøg, men som endte med at redde den lukningstruede fajancefabrik.
Tenera- og Baca-serierne ligner umiskendeligt stentøj, men er faktisk fajance. Og det var en række helt unge keramikere, der løbende stod for både formgivning, dekorationer og glasurer. Et af de helt store økonomiske problemer for fajancefabrikken, var, at genstandene var alt for dyre at producere. En af løsningerne blev at kombinere den håndmalede dekoration med en trykt dekoration på Tenera- og Baca-serierne.
Nils Thorsson havde ansvaret for de to serier, men det var kunstnerne, som stod for dekorationerne, der var helt i tråd med tidens stil. De enkelte kunstnere havde frie hænder, så dekorationerne er ret forskellige. Formgivningen og signaturen binder serierne sammen. Alle keramikerne signerede deres genstande med deres initialer i en cirkel. Baca betyder nemlig cirkel på græsk.
Baca-serien er et fremragende eksempel på keramikkens udtryk i 1960erne og ’70erne. Men Baca blev også Nils Thorssons sidste fajanceserie.
I dag kender langt de fleste Nils Thorsson som en fremragende stentøjskunstner. På linie med Axel Salto 1889-1961, Jais Nielsen 1885-1961 og Patrick Nordström, uden dog at være begunstiget med tilsvarende anerkendelse. Keramik af Nils Thorsson findes dog i de faste samlinger på Designmuseum Danmark (det tidligere Kunstindustrimuseet), Den Kongelige Porcelænsfabriks Museum, Victoria & Albert Museum, London, og Nationalmuseet, Stockholm.
Litt: Leif Lautrup-Larsen: Stentøj, Den Kongelige Porcelainsfabrik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
