Der er formgivet ufatteligt mange sofaer de sidste ca. 300 år. Men ingen så smukke og af så høj kvalitet som Kaare Klints 1888-1954 Additionssofa.

Mahogni og nigerskind. Og i sofaens indre fjedre, snoreværk, lærred og krøluld. Intet mere og intet mindre. Snedkereret i hånden og på nøjagtig samme vis i dag som for ca. 80 år siden, da Kaare Klint formgav den med inspiration fra en fransk rokokosofa.

Additionssofaen består af to moduler; et med ryg og et uden ryg. De to moduler sammenstilles efter lyst.

Der ligger en kompliceret proces bag den elegante sofa. Rigmor Andersen 1903-95 har skrevet en fin lille bog om Kaare Klint og hans møbler. Hun har beskrevet fremstillingsprocessen. Rigmor Andersen var selv uddannet arkitekt og havde studeret under Kaare Klint på Møbelskolen. Hun var stærkt optaget af Klints teorier og arbejdede efter endt uddannelse et årti på hans tegnestue frem til 1940. Hun var en af hans mest betroede medarbejdere.

Rigmor Andersen skriver om konstruktionen af Additionssofaen: “Paa det enkle stel flettes gjorde og paa disse fastsyes fjedre, hvorefter der over et fastgjort grundlærred lægges blaar og atter derover faconlærred med en pikering af krølhaar og vat, der dækkes med stout. Over stouten foldes skindet og holdes nede med de skindbetrukne knapper. Polstringen hvælver sig i parellelogramformede partier mellem knapperne. Hvert parti er kantet af læg, der kan aabne sig, naar der kommer pres paa polstringen, saaledes at skindet ikke deformeres. Betrækket er afsluttet med kedere i overgangen mellem stellets flader. Da de rødtgarvede nigerskind ikke er tilstrækkelig store til at dække en hel ryg eller et helt sæde, maa de skærfes sammen hvor trapezformerne mødes.”

Der er noget helt specielt ved at vælge en sofa for livet. At blive inviteret ind i de hellige haller hos Rud. Rasmussens Snedkerier; duften af læder og træ; tidslommen, hvor snedkeri stadig er et håndværk og den uovertrufne kvalitet.

Jeg har en drøm om, at min sofa med tiden skal få patina. Der er ikke noget smukkere end patineret nigerskind. Derfor bad jeg omhyggeligt om at få udvalgt skind med pletter, strækmærker, insektbid etc. Det giver en mere markant patina.

Nigerskind var Kaare Klints foretrukne skindtype til betrækning af møbler. Nigerskind stammer fra en lille ged, der kun lever langs Nigerfloden i Afrika. Det har været umuligt at skaffe nigerskind i en årrække, men nu kan Rud. Rasmussen Snedkerier igen. Geden er så klejn, at ryggen på sofamodulet består af skind fra to hele geder, der er sammenføjet. Det betyder, at man på bagsiden af sofaen kan se de mørke striber langs rygraden af de to geder, der er brugt til hver ryg. I alt går der 14 geder til et sofamodul.

I dag lakerer man normalt benene i mahogni, men jeg har fået dem ulakerede; blot polerede. Og af en så mørk mahogni som muligt. Det giver en fantastisk glød.

Så nu er det bare at vente en generation, så bliver de endnu smukkere med en kraftfuld patina og mørke ben.

Besøg Rud. Rasmussens Snedkerier, hvis du har muligheden. De emmer af svundne tider og stolt håndværk.