Gertrud Vasegaard. Keramiske arbejder 1930-84.
Katalog ved Vibeke Woldbye med bidrag af Merete Bodelsen.
Kunstindustrimuseet. 14. september – 21. oktober 1984.
Kataloget opsummerer i kort form Gertrud Vasegaards liv og virke som keramiker fra tiden i Gudhjem på Bornholm som 3. generation af den berømte pottemagerfamilie Hjorth over tiden hos Bing og Grøndahl til årene med værkstedet i Allégade. Suppleret med en række billeder af nogle af Gertrud Vasegaards bedste unika-genstande og optegnelse over alle værkerne på udstillingen på Kunstindustrimuseet i 1984.