Hvis du trådte dine barnesko i Silkeborg, husker du ligesom jeg helt sikkert det kæmpestore gavlmaleri i Hostrupsgade lige ved Th. Langs Skole. Værket var en forstørret udgave af Dubuffets trold, der blev brugt som reklame i 1960erne for den store udstilling af 150 af hans grafiske arbejder på Silkeborg Museum. Trolden blev malet oven på en anden reklame; nemlig den 1950er-tidstypiske reklame for bryggeriet Neptun, der leverede drikkevarer til byens missionshotel. Det vakte naturligt nok en del postyr, at den yndige, unge kvinde, der drikker ikke-alkoholiske drikke, blev erstattet med et vilddyr, der lignede noget, et barn kunne tegne i en håndevending.
Udstillingen med Dubuffets værker åbnede i 1961 på museet, der den gang lå i Hostrupsgade i Anton Rosens smukke bygning. Det var mange år, inden museet i 1982 blev flyttet til dets nuværende beliggenhed i Indelukket; i øvrigt nu under navnet Museum Jorn.
Udstillingen var arrangeret af netop Asger Jorn, hvis værker, Silkeborg Museum var grundlagt og bygget op omkring. Dubuffet og Jorn var nære venner, og Dubuffet var da også overmåde tilfreds med udstillingen, som han kaldte den ‘mest yndefulde og sympatiske’ udstilling af hans værker nogensinde.
Silkeborgenserne var i starten skeptiske over for trolden og såmænd heller ikke ligefrem ekstatiske over udstillingen; moderne kunst var på den tid ikke til alles udelte begejstring. Det til trods for, at Silkeborg netop -og med Jorn i spidsen- var et knudepunkt for den moderne kunst i Danmark i 1950erne og 1960erne.
Jean Dubuffet; den franske forbindelse
Jean Dubuffet 1901-85 var fransk kunstner, grafiker og i øvrigt også skulptør. Han var autodidakt og billedskaber i en mere autentisk, naivistisk eller humanistisk fabulerende stil. Han var også grundlæggeren af kunstbevægelsen L’art brut; den rå eller den u(s)polerede kunst.
Dubuffet forklarede selv om L’art brut:
Those works created from solitude and from pure and authentic creative impulses – where the worries of competition, acclaim and social promotion do not interfere – are, because of these very facts, more precious than the productions of professionals. After a certain familiarity with these flourishings of an exalted feverishness, lived so fully and so intensely by their authors, we cannot avoid the feeling that in relation to these works, cultural art in its entirety appears to be the game of a futile society, a fallacious parade. (“Place à l’incivisme”, 1987)
Dubuffets familie var velhavende vinkøbmænd; selv flyttede Dubuffet til Paris i 1918 for at studere kunst på akademiet. Han brød sig dog ikke om den akademiske tilgang til kunsten og forlod studierne efter et semester. De følgende mange år svingede han mellem at skabe kunst, studere sprog og andet og indbringende handel med vin som resten af familien. Først under 2. verdenskrig -i 1942- helligede han sig kunsten igen for alvor.
Tekstur og hverdagsliv
Masser af tekstur, helt fravær af perspektiv og motiver fra hverdagen er kendetegnende for Dubuffets kunst.
Venskabet med Jorn knyttede Dubuffet til Silkeborg og Silkeborg Museum. Og lige siden har både store og små passerende i Hostrupsgade i Silkeborg taget stilling til Dubuffets maskefigur på gavlen. De små er måske mere begejstrede end de store?
Kig forbi Hostrupsgade næste gang, du er i Silkeborg og hils trolden!
